Om os

Historien bag Kjærlund Print

Kjærlund Print er en printer virksomhed, der er ejet af Christian Kjærlund. I samarbejde med LokalBrugsen på Skjoldhøjkollegiet tilbyder vi print, kopiering og scanning. Læs videre, og du vil lære meget mere om os, og hvordan denne printervirksomhed startede på et kollegieværelse. 

Vi er stolte af vores nære samarbejde med LokalBrugsen, som sikrer nem adgang til vores service. Du finder os centralt placeret i Brabrand, og for yderligere information om, hvordan du finder os, kan du besøge siden Find os.

Hos Kjærlund Print sætter vi en ære i at levere en personlig og pålidelig service – en partner, du kan stole på for alle dine print-, kopierings- og scanningsbehov i Aarhus.

Åbningstider

Vi følger LokalBrugsens åbningstider, som er alle ugedage 10 – 21. Efter klokken 18.00 kræver det en beboerchip for at komme ind i centerbygningen, hvor LokalBrugsen er placeret.

Om os – hvordan det hele startede

Kjærlund Print blev startet i august måned 2020 af mig, Christian Kjærlund. Nede i LokalBrugsen ved Skjoldhøjkollegiet havde de i forvejen en kopiløsning, men denne løsning understøttede kun kopiering. Det var altså ikke mulighed for at printe fra en anden enhed eller scanne dokumenter, da kopimaskinen var en ældre model. Jeg så en mulighed for at skabe en bedre og mere intuitiv måde at bruge kopimaskinen på med en opdateret, forbedret og mere intuitiv løsning.
Jeg havde i længere tid observeret, at der var en stor efterspørgsel blandt de lokale beboere om mulighed for at kunne printe. Jeg besluttede mig for at kigge på hvordan jeg kunne imødekomme denne efterspørgsel. I første omgang var tanken, at jeg ville programmere noget selv, men det viste sig at være lidt af en udfordring med min basisviden indenfor programmering. Efter lidt research fandt jeg ud af, at der allerede var eksisterende løsninger, der kunne klare opgaven, da de fleste nyere MFP-maskiner har en indbygget kontostyringsfunktion.  Jeg gik derfor på udkig efter en MFP-maskine og fandt en, der var sat på auktion. Med det højeste bud på auktionen, blev jeg således den lykkelige ejer af en Konica Minolta C454 og ved hjælp af en lejet varevogn og en kammerat, fik jeg fragtet den næsten 100 kilo tunge maskine trygt hjem. Den 12 Maj 2020 kunne jeg registrere virksomheden Kjærlund Print, og efter nogle møder med LokalBrugsens bestyrelse fik vi stablet en aftale på benene og startet vores samarbejde.

Den 12 August 2020 kunne Kjærlund Print stolt servicere sin første kunde.

17/09/2024: Afhentning af brugt kopimaskine Konica Minolta C454E I Vejle, da den gamle Konica Minolta C308 gav op. Maskinen havde stået hos en indutrivirksomhed og havde omkring 700.000 sider på tælleren, da jeg overtog den.

28/08/2023: Udskiftning af den gamle Konica Minolta C454E til den nyere C308 udgave. Maskinen havde tidligere stået i et hjemmekontor.

21/04/2022: Afhentning af brugt Konica Minolta C454E, som erstartning til den første kopimaskine. Den skulle hentes i Herlev, så det var en længere tur. Jeg var først retur i Aarhus omkring klokken 03 om natten.

Om os -Konica Minolta C454 da den blev opsat i LokalBrugsen Skjoldhøj10/06/2020: Opsætning af Kjærlund Prints første kopimaskine Konica Minolta C454. Maskinen blev købt på en auktion for det konkurs erklæret Top-Toy’s som blandt andet stod bag legetøjskæden Fætter BR og Toys’R’Us.